Homoroerne.dk

  Start Aktiviteter Ny roer? Historie Kontakt  
 


For at kunne benytte roklubbernes både skal man være medlem og have ro-ret, dvs. have fuldført instruktion i at ro og håndtere båden i vand og på land. Har man én gang opnået roret kan den normalt overføres til en anden klub, hvis man skifter.

Har du ikke roet før, men kunne tænke dig at komme i gang, er du velkommen til at kontakte os. Der er roklubber over hele landet, som tilbyder instruktion og med glæde tager imod nye medlemmer. Find den nærmeste klub på www.roning.dk. I DSR foregår instruktionen mest om foråret og først på sommeren, på mandage og onsdage eftermiddag/aften.

Danske Studenters Roklub optager nye medlemmer for sæsonen ved to introduktionsaftener her i foråret, og homonetværket holder formøde for interesserede homoer.

Kom med ombord
Drømmer du om aktiv deltagelse ved Outgames 2013 i Antwerpen? Eller har du bare lyst til lidt hyggeroning sammen med ligesindede? Så kom til åbent hus i Danske Studenters Roklub (DSR), hvor vi er er gruppe af regnbueroere, der træner sammen og har et godt socialt netværk.
Nogle træner seriøst flere gange om ugen, andre er mere til hyggeroning en gang eller to om ugen.
I DSR er der mulighed for at træne hver dag enten med os regnbueroere, eller med alle andre, der er samlet om glæden ved motion på vandet.

Onsdag d. 11. april er der introaften for alle nye roere i DSR.
Kl. 19 kan du først mødes med nogle af regnbueroerne, og kl. 20 er der klubbens store info-møde.

DSR holder til i Svanemøllen, Strandvænget 55, København Ø.

Lørdag d. 21. april fra kl. 14-17 kan du få en første instruktion og prøveroning, så du kan finde ud af, om roning er noget for dig. Det er en særlig event for regnbueroere, hvor du kan prøve ergometertræning, instruktion i ro-bassinet og til sidst tager vi en tur ud at ro.

Læs mere om homoroerne på www.homoroerne.dk
Læs mere om Danske Studenters Roklub på www.dsr-online.dk

Har du spørgsmål, så send en mail til info@homoroerne.dk. Velkommen til!