Homoroerne.dk

  Start Aktiviteter Ny roer? Historie Kontakt  
 


Vores helt dominerende aktivitet er at ro om sommeren, og at ordne både og gå til gymnastik eller ro i ergometer om vinteren. Men det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor højt den enkeltes aktivitetsniveau er.

I sæsonen ror de fleste af os i inrigger-både og tager på eftermiddags- og aftenture i løbet af ugen, eller dagture i weekenden. Enhver klub har et dagligt rofarvand, man kan bevæge sig frit i – fx dækker DSR’s rofarvand hele Københavns kyst fra Tårbæk i nord til Dragør i syd, samt hele havnen og sydkysten indtil Mosede. Så der er mange gode turmål. Hyggesnak og kaffepauser er væsentlige indslag!

Desuden har vi et antal langture på 2-7 dage på programmet i løbet af sommeren. Roskilde Fjord, Gudenåen, Møn, Slesvig og Limfjorden har været populære mål i de seneste år.

Nogle af os ror mest kaproning - og vinder medaljer. I 2003 organiserede vi en regatta i forbindelse med EuroGames i København og i 2009 er vi med til at arrangere OutGames i København.

Vi bestræber os også på at holde mindst et par fester om året! Og så forsøger vi at sluse nye homoseksuelle roere ind i netværket. Se under Ny roer?.